David S. Stodolsky
Entropy is on the rise.

About

Members Join Now Login

En kommunikationsstruktur til direkte demokrati

Stodolsky, D. (1994, November 3). En kommunikationsstruktur til direkte demokrati [A communication structure for direct democracy]. Magisterbladet, 94(21), p. 20.

Der har i tidens løb været fremsat mange forslag til et elektronisk demokrati. Disse forslag har dog blot erstattet stemmesedler med elektronisk post. Idealet er derimod det diskursive demokrati, kendetegnet ved lige og fri diskussion og forhandling direkte mellem alle involverede. Et elektronisk konferencesystem kan muliggøre dette, selv med mange deltagere.

En kommunikationsstruktur til Direkte Demokrati

I "Tre argumenter mod mere direkte demokrati" (Magisterbladet 10/94) fremsætter Thomas Petersen velbegrundede argumenter imod direkte demokrati i form af folkeafstemninger. I "Enhver er sin egen edderkop" (Magisterbladet 16/94) om computernetværk hævdes det, at "Internet er en af de mest demokratiske kommunikationsstrukturer, der tænkes kan". Computernetværk muliggør en dialog-proces, som tillader den direkte kommunikation og forhandling mellem landets borgere, som er af afgørende betydning for det direkte demokrati. I den følgende diskussion vil det vise sig at Thomas Petersens argumenter mod mere direkte demokrati ikke er gyldige indenfor rammerne af computernetværk. Computernetværk skaber nye muligheder både hvad angår beskyttelses-mekanismer og vælge-mekanismer.

Det stærkeste argument i Thomas Petersens artikel er uforeneligheden af to hovedtræk ved selve den demokratiske styringsproces. Den enkelte borger har krav på beskyttelse mod hævn o.l. konsekvenser. Den anonyme stemmeafgivelse forhindrer typisk sådanne konsekvenser. På den anden side udelukker denne manglende forbindelse imellem den afgivne stemme og vælgeren muligheden for at holde folk ansvarlige for deres valg.

Ved hjælp af pseudonym-beskyttelse, er det dog muligt at løse dette åbenlyse problem. Pseudonymet giver den nødvendige beskyttelse, men tillader samtidig borgeren at bevise at han eller hun er kilden. Denne beskyttelse fremmer oplagt ytringsfriheden. Fuldstændig anonymitet kan ikke understøtte et dialog-baseret demokrati, eftersom den manglende ansvarliggørelse muliggør udsendelse af misinformation som vil påvirke beslutningsprocessen. Selvom pseudonym-beskyttelse i et avanceret computernetværk ikke muliggør at drage de pågældende til ansvar, kan den gennemtvinge en form for ansvarlighed, som vil medføre at man mister indflydelse i debatten. I computernetværket, hvor et meget stort antal forfattere konkurrerer om en begrænset mængde opmærksomhed, er dette en meget effektiv form for ansvarlighed.

Eftersom pseudonym-beskyttelse vil gøre det muligt at udvikle et omdømme, vil ansvarlige personer kunne konkurrere om at blive opinionsdannere. Det er blevet foreslået at udvikle vælge-mekanismer, hvor sådanne opinionsdannere kan tale på andres vegne, hvorved de reelt påtager sig rollen som disses repræsentanter. Et direkte demokrati af denne type kan man betragte som en generalisering af det repræsentative demokrati, hvor alle kan være repræsentanter.

Thomas Petersens andet argument kan ligeledes vises at være ugyldigt med et system der understøtter dialog mellem borgerne.

Thomas Petersens tredje argument mod direkte demokrati er at erfaringerne fra Schweiz viser at mere direkte demokrati, i form af flere folkeafstemninger, fører til mindre politisk deltagelse. Dette kan skyldes det utilfredsstillende ved blot at afgive sin stemme. Computernetværks-teknologien betyder derimod en række nye måder at deltage. En nylig undersøgelse af Internettets brugere viser således at den computernetværks-baserede kommunikations-infrastruktur øger den politiske deltagelse.

Dette er ikke blot en teoretisk øvelse. Såfremt Internettets udbredelse fortsætter med at vokse i den nuværende takt, vil det kunne rumme hele verdensbefolkningen i år 2001. En fjerdedel af alle danske hjem har allerede en computer, som vil kunne udføre de nødvendige funktioner. Der er i Danmark en veludviklet tradition for at træffe politiske beslutninger igennem dialog og ikke udelukkende ved valgurnerne, og den nye teknologi vil gøre det muligt at videreføre denne tradition i langt større omfang.

Idégrundlaget for denne kommentar beskrives mere udførligt i artiklen "Computernetværk-baseret demokrati: Videnskabelig kommunikation som grundlag for den demokratiske beslutningsproces" af D. S. Stodolsky (1992) i bogen "For medlemmernes skyld?" udgivet af Foreningen for studier i andelsbevægelse og kooperation. Eksemplarer kan fås ved henvendelse til forfatteren: Send en frankeret (5 kr.) svarkuvert i A4-format til Tornskadestien 2, st. th., 2400 København NV.